Uncategorized

En mørk tur

 

IMG_2278

En aften i november sidste år, ikke mange dage efter at min læge havde råbt “STRESS!!!” efter mig, tog min ældste veninde mig i hånden, trak mig ind i hendes bil og kørte til stranden. Vi vidste ikke på forhånd, at stranden var vores destination, men det var der, vi endte. En mørk og blæsende aften i november. Det var uhyggeligt, og jeg turde faktisk ikke komme ud af bilen. Jeg gjorde det, men jeg turde ikke. Der var så koldt, det blæste så meget, og vi kunne ikke se en meter frem. Der var kulsort. Mørkt, som man ikke oplever det i byen.

Vi tvang os ud af bilen – hvad var det værste der kunne ske? Vi var jo alene på stranden. Først gik vi ud med billygterne tændte, så mørket ikke fangede os helt. Når jeg ser på billedet fra den aften, ligner det noget fra en gyserfilm. Og dem kan jeg ellers godt lide – mest da jeg var yngre godt nok. Jeg husker tydeligt, hvor utryg jeg var ved at komme ud fra bilen. Ud i mørket. Blæsten var øredøvende. Men det var skønt. Jeg var kun i nuet på det tidspunkt. Jeg var ikke stresset, ikke mor, ikke bekymret for fremtiden. Jeg var kun lige der på stranden, i mørke og blæst. Ingen forventede noget af mig. Jeg gik ikke mange meter væk fra bilen, men bare det at være lige der, hvor jeg udelukkende kunne høre vindens susen og bølgernes brusen – det føltes for vildt. Vi prøvede også med lygterne slukkede kort efter. Har aldrig set en så intenst sort før.

Jeg har stadig ikke helt fundet ud af, hvad den aften præcist gjorde for mig, men jeg tænker tilbage på den som noget fantastisk. Det var en vild aften. Jeg havde brug for den, og jeg havde brug for min veninde. Den aften står som noget ganske særligt, og jeg tror aldrig, jeg glemmer den.

Måske aftenen skal stå som en metafor for noget af det, jeg går og har gået igennem; Ud af bilen, ud i mørket, opdag at det ikke er farligt?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s