Uncategorized

Find mig i bunken med de andre nej-hatte – om at være ok

Skærmbillede 2017-09-11 kl. 11.52.25

Jeg hader udtrykket ‘tag nu lige ja-hatten på‘. Nej tak. Jeg kom til at tænke på det tidligere i dag på en løbetur, hvor jeg kom forbi en skoleklasse, der var på tur. Jeg vil tro, der var tale om en børnehaveklasse, da de øvede at stå på række, to og to. I rækken af børn er der en dreng, der er sur – han gider ikke stå på den række. Læreren siger: “Søren, prøv nu at være lidt positiv. Tænk på at vi skal hjem og fejre fødselsdag, når vi er færdige her. Hold humøret oppe”. Jeg kan sagtens forstå, at hun siger sådan, det har jeg som underviser også selv sagt et par gange, men når jeg tænker efter, bryder jeg mig ikke om det. Det signalerer, at Søren er forkert. At han ikke har ret til at være negativ. Vi skal altid være så positive, se lyst på tingene – have den famøse ja-hat på. Men hvad nu, hvis man ikke vil det? Ikke kan det? Hvad nu, hvis man er født mere skeptisk? Skal man så påtvinges et mindset, der ikke passer til en?

Jeg blev bare lidt trist over, hvor svært det kan være at støtte børn i, at de er helt perfekte, som de er. Hvor lidt der skal til, før man signalerer, at de bør ændre sig for at passe ind i mængden.

Jeg er sikker på, at verden er meget nemmere at leve i, hvis man grundlæggende har et positivt livssyn. Ja, det formoder jeg i hvert fald, for jeg ved det egentlig ikke. Jeg har selv en noget rodet tilgang til verden. Jeg har en tendens til at se på ting med lidt mørkere briller, og selv om jeg ved, at man ikke skal dvæle ved ting, så er det noget, jeg har svært ved at lade være med. Og jeg kan også af og til føle, at det er en hæmsko. Jeg gad da godt have et mere positivt sind, men jeg vil simpelthen ikke være til, at jeg er forkert af ikke at have det.

Det er svært at skrive uden at komme til at lyde som en mavesur gammel kone – sådan ser jeg ikke mig selv, og det er egentlig heller ikke det, jeg vil frem til. Jeg blev bare lidt trist over, hvor svært det kan være at støtte børn i, at de er helt perfekte, som de er. Med alle de finesser og særheder, de hver især indeholder. Det skal de holde fast i, og jeg håber, at mine egne børn vokser op med en tro på, at de kan lige hvad de vil, og de kan være præcis, som de er. At det er ok at stikke ud.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s